Danmark står ikke
tilbage for at censurere internettet.
På Island er distribution af pornografi fortsat ulovligt,
som det var i Danmark for godt 50 år siden.
Samtidig viser en undersøgelse fra et Islandsk universitet,
at unge islændinge synes at se mere pornografisk materiale på nettet end andre
landes unge. se: http://www.icelandreview.com/icelandreview/daily_news/Icelanders_Highest_Users_of_Pornography_0_391714.news.aspx
De giver anledning til overvejelser hos politikerne om
muligheden for at blokere for udenlandske netsider, med et sådant indhold, som
mener er skadeligt. Det kan hurtigt blive et meget omfattende og ressourcekrævende
foretagende, hvor man i lighed med Kina må ansætte en masse kontrollanter og
samtidig uundgåeligt alligevel vil komme til at spærre for ”legale” netsider.
se:
Mange lande blokerer i forvejen bestemte internet adresser
af forskellige grunde.
I Danmark har en frivillig blokeringsordning eksisteret
siden 2005. Wikileaks har offentliggjort en dansk liste, som den så ud i
december 2008, hvor der var 3863 internetadresser på den. Denne liste redigeres
af Red Barnet ud fra de bedste hensigter, og utvivlsomt er alle eller næsten
alle websider på den præget af børnepornografisk indhold.
Men samtidig ved vi, at også andre slags sider blokeres af
udbyderne på de danske myndigheders befaling. Det gælder f.eks. en række
fildelingstjenester, der blokeres af kommercielle hensyn til ophavsretten. Andre
sider med mere politisk indhold blokeres nok også: sider med
holocaust-fornægtelse eller racistisk had-propaganda.
For så vidt er det rimeligt med juridiske indgreb mod
materiale, hvor selve fremstillingen udgør en lovovertrædelse, men det burde
ske gennem retssystemet, i offentlighed og med mulighed for at de implicerede
kan høres og appellere afgørelsen, ikke gennem en forhåndscensur, som ellers
skulle være afskaffet i grundloven.
Det farlige ved den slags censur er, at den ikke er
underlagt en uvildig kontrolinstans, og derfor kan bruges til alt muligt andet
end at forebygge ulovligheder uden at offentligheden opdager det.
I Thailand blev en lignende censur også indført for at
beskytte børn, men bruges nu i udstrakt grad mod politisk kritik eller hvad der
lokalt opfattes som majestætsfornærmelser.
Noget helt andet er, at dem, der virkeligt vil, hurtigt kan
finde måder at omgå censuren på. Den virker kun over for det almindelige
publikum, hvor en filtrering af adgang til internetsider til gengæld er
medvirkende til ensrette mængden af tilgængelig information og holdninger,
endnu mere end vi i forvejen er udsat for gennem økonomiske interessers magt
over medierne.
Privatliv på
internettet står det også ringe til med i Danmark.
Staten overvåger alt og alle på helt 1984-agtig maner med påbudt
registrering af alle privates besøg på hjemmesider og al E-mail aktivitet.
Logningsbekendtgørelsen i Danmark fra 2007 er langt strengere end vi er
forpligtet til i forhold til EU’s krav. Og så har det stort set ikke virket til
opklaring af forbrydelser. se:
https://bitbureauet.dk/
eller
Men de fortsat opbevarede data kan være en guldgrube, når
det gælder om at kortlægge og registrere politiske modstandere. De tyske
invasionsstyrker under 2. verdenskrig ville have jublet over at få adgang til
sådanne oplysninger. Følsomme arkiver dengang var placeret, så de kunne
destrueres i en fart, mens de nuværende registreringer ligger rundt om hos de
forskellige internetudbydere, formentlig uden nogen som helst direktiver for,
hvordan de kunne uskadeliggøres i tilfælde af en invasion eller f.eks. et
militærkup. Faren virker ikke så stor i dagens Danmark, men at der ikke lyder
flere protester mod overvågningen kan i sig selv forekomme at være at være et
tegn på et gradvist skred mod mere totalitære tilstande.
Hvordan modvirkes
disse indgreb i oplysningsfrihed og privatliv.
Der findes netsteder, der prøver at holde øje med censur og
blokeringer, f.eks. http://www.herdict.org/
Den enkelte internetkunde kan omgå de danske blokeringer ved
at benytte en proxy-tjeneste eller en alternativ DNS-server til den hos
internetudbyderen, f.eks.
Overvågning af ens internetaktivitet kan forhindres ved at
bruge TOR:
en programpakke og browser, der bevirker effektiv
anonymisering af surfing.
Mails kan krypteres med programmer, der er uafhængige af de
større kommercielle aktører, og forhåbentlig også af regeringer, f.eks.
Truecrypt:
eller data kan lægges på Kim Dotcom’s nye krypterede server:
hvis man kan overføre kodenøglen på anden vis. Den
gammeldags brevhemmelighed eksisterer bemærkelsesværdigt nok stadig for ”snailmail”.
Men først og fremmest må man være med til at skabe debat om
sagen og råbe politikerne op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar