Det er snart 1½ år siden, at pensioneret psykolog Merete
Lindholm blev pålagt af Østre Landsret at bryde sin tavshedspligt i forhold til
en klient hun havde haft i forbindelse med sin tidligere ansættelse i
forsvaret.
Sagen endte med at hun nægtede og blev pålagt bøder på
45.000 kr., som heldigvis blev dækket af en indsamling blandt engagerede
borgere og herunder formentlig en hel del psykolog kolleger, der kunne risikere
at komme i samme situation eller værre.
Som psykolog med mange tidligere patientsamtaler, risikerer
jeg for så vidt det samme, men vil næppe have Meretes mod til åben modstand.
Jeg vil nok møde op og demonstrere, hvor dårlig min 68-årige hukommelse er gået hen og blevet.
Før sidste valg mener jeg dog at erindre, at politikere fra
det, der den gang var oppositionen, lovede at se på og ændre lovgivningen
omkring psykologers tavshedspligt og fritagelse for at vidne i retten.
Efter valget har piben fået en anden lyd. Det har været
Dansk Folkeparti, der har stillet et relevant forslag, som får mest positiv støtte
fra Liberal Alliance og Kristeligt Folkeparti. Mens alle andre, inklusiv regeringen
og Enhedslisten ikke kan støtte forslaget i dets fulde udstrækning, men er
enige om at henvise spørgsmålet til overvejelse hos Retsplejerådet. Dette skete
17.01.2012.
Siden er der kun sket det, at DF har rykket d.13.03.2012,
men kun fået bekræftet at anmodning til Retsplejerådet var sendt.
Psykologer har altså ikke nogen klar, lovfæstet beskyttelse
mod at blive pålagt at vidne på tværs af deres tavshedsløfte til klienter. Der
er ellers, som jeg læser det tre mulige niveauer for dette, svarende til det
der gælder for hhv. læger, præster og forsvarsadvokater.
Det skærer i øjnene, når forsvaret kan skrive på hjemmesiden
for Forsvarets Psykologer:
Ingen
myndighed i eller uden for Forsvaret har mulighed for at få oplysninger om en
person, der er i behandling. Indsigt i behandlingsforløb gives kun med samtykke
fra personen selv. Kort sagt så bestemmer du selv, hvem der skal kende til et
evt. psykologforløb.
Hvilket tydeligt er usandt, hvis man skal tro udskrifter fra
Østre Landsret, hvor det var forsvarets egen anklager, den såkaldte auditør, der
krævede tavsheden brudt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar